R-M lancerer nyt produkt! | rmpaint
 
 
 
 
 
Nyheder
R-M lancerer nyt produkt!

R-M® LIGHT FILLER GREY P2530

UV innovationsproduktet til smarte værksteder!

Hurtig, let anvendelig og højeffektiv: R-M har udviklet en grundfylder, som tørrer med solens energi: R-M LIGHT FILLER GREY P2530. Under en UV hærdelampe tørrer den på praktisk talt ingen tid. Fylderen kan derefter blive viderebehandlet uden afkølingstid. Dette betyder en besparelse på både tid og energi og kræver også mindre materiale, idet grundfylderen kan påføres direkte på metal uden grunding. LIGHT FILLER GREY P 2530 er en 1K-fylder, som ikke kræver blanding med hærder eller fortynder. Den kan hældes direkte fra beholderen i sprøjtepistolen. R-M: Perfection made simple.

Hvad angår produktinnovation tror R-M på nem håndtering, højere produktivitet og dynamisk ydeevne. “Med LIGHT FILLER GREY P2530 introducerer R-M en grundfylder, som er nøjagtigt skræddersyet til nuværende markedsbehov”, udtaler Yvonne Hofbauer, R-M teknikker i Tyskland, som er det nye ansigt i den europæiske kampagne for den nye produktlancering. Når alt kommer til alt, så er antallet af små skader voksende i værkstedernes ordrebøger. Det er derfor, at LIGHT FILLER GREY P2530 er specielt designet til småreparationer på mindre flader. Grundfylderen er derfor det ideelle værktøj til reparationer foretaget i forberedelsesområdet.

Tørrer med solens energi

"Stå ikke stille, skift din tankegang!" er dagens ordre. Det som gør LIGHT FILLER GREY P2530 til noget særligt er dens hurtige, ukomplicerede tørring under en UV hærdelampe. Ultraviolet lys er elektromagnetisk stråling, som ikke er synligt for menneskets øje og hvis bølgelængde frekvens er højere end det violette lys’. Det inddeles i undertyperne A, B og C, hvor UVA lys byder på de største fordele i forhold til medarbejdersikkerhed. Det er den mildeste form for ultraviolet stråling, svarende til det fra sollys. Lakerere behøves derfor ikke anvende specielt beskyttelsesudstyr. Det er tilstrækkeligt, at bruge handsker og briller med UV-beskyttelse.

Men "kold" tørring under ultraviolet lys byder på endnu flere fordele. Den langsomme temperaturudvikling betyder for eksempel, at risikoen for deformation af plastdele er meget lille. Dette gør LIGHT FILLER GREY P 2530 det foretrukne produkt til påføring på plast. Efter tørring kan grundfylderen slibes omgående uden nedkølingstid. Der er ingen ventetider, hvilket betyder, at lakereren kan arbejde med materialet med det samme.

Fordi det simpelthen er nemmere

Ønsket om mindre kompleksitet er også en drivende kraft i autolakeringsbranchen. Moderne produkter må byde på universelle påføringsmuligheder. Det er derfor, at LIGHT FILLER GREY P2530 ikke behøver en tidskrævende blandingsproces med hærder og fortynder. Grundfylderen består blot af en komponent og er meget nem at anvende. Dette muliggør, at produktet kan overføres direkte fra dåsen til sprøjtepistolen. Dette sparer ikke kun tid, men skærer også ned på materialeforbruget, idet LIGHT FILLER GREY P2530 kan anvendes gentagne gange, hvis det opbevares lysbeskyttet. Materialet har da en holdbarhed på op til 12 måneder.

Man kan tydeligt se reparationsresultatet under påføring. LIGHT FILLER GREY P2530’s specielt høje tørstofindhold tillader en høj lagtykkelse takket være dets tværbindingsdensitet - uden fare for kollaps af lagene senere hen.  Der er derfor meget lille risiko for at randzoner vil skinne igennem.

Et af R-M mærkets principper er at anvende innovative løsninger for at sikre, at værksteder kan arbejde bæredygtigt og dynamisk. 

R-M: Perfection made simple