Farverapport 2020 | rmpaint
 
 
 
 
 
Nyheder
Farverapport 2020

BASF’s Farverapport 2020 for Automotive OEM Coatings viser en ukonventionel ændring i bilindustriens farvepalette og afslører at 2020 bød på en bredere vifte af farver verden over.

Forskellige farver som blå og gul vinder indpas i nogle regioner, mens rød og violet langsomt, men sikkert, sniger sig ind på de akromatiske farver (hvid, sort, sølv og grå) i andre dele af verden. Det udvidede farveområde har gjort farvespektret endnu bredere end i 2019 og har medført mere glans i farverne.

På trods af en mere farverig retning har de akromatiske farver – hvid, grå, sølv og sort – fulgt samme velkendte mønster, og størstedelen af køretøjer verden over har forsat disse farver. Som de sidste mange år, er hvid forsat den mest populære bilfarve i verden. Hvid har en klassisk og tidløs skønhed samt en association til både miljøet og High Tech-verdenen. 

Data der henvises til i denne rapport, viser samlet set en lavere produktion af køretøjer end tidligere år. I denne periode er nedlukning af produktionen på grund af COVID-19 inkluderet. Pandemien har påvirket både økonomien og verden dybt.

EMEA: Større variation blandt kromatiske farver og nuancer

Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA) følger den globale trend med kromatiske farver (f.eks. blå, violet, rød). I 2020 blev ca. 11% af nye køretøjer i EMEA lakeret i blå nuancer, hvilket gjorde blå til den mest populære kromatiske farve. Violet er ny på markedet, og bidrager til yderligere variation. Der er også en stigende popularitet indenfor andre kromatiske farver, især på mindre SUV’er som sker i takt med at markedet for disse stiger.

En del af farvevarianterne kommer fra de mange forskellige nuancer. OEM-producenterne brugte mere end 160 forskellige blå nuancer i 2020 på køretøjer i EMEA. Grå kom på 2. plads med 140 forskellige nuancer. Begge farverområder var mere varieret end hvid, som blot havde 40 forskellige nuancer. 

På det akromatiske spektre er hvid forsat nr. 1 med 28% af markedet efterfulgt af grå og sort.

«Farvevarianterne ændrer sig efter størrelsen på bilen. For eksempel bliver violet ofte valgt blandt mellemstore SUV’er, mens farven sjældent vælges blandt mindre eller store SUV’er» siger Mark Gutjahr, leder af Automotive Color Design, EMEA. «Det modsatte er gældende for gul, som ses på både på de små og de meget store SUV’er, men ikke i mellemklassen. Dette er specifikke og unikke farvepositioner, der dukker op og forsvinder igen i segmenterne.»