Nyhed hos R-M: Scangrip! | rmpaint
 
 
 
 
 
Nyheder
Nyhed hos R-M: Scangrip!

Scangrip fra Svendborg har udviklet dagslyslamper til color match og inspektion for fejl i lakken. R-M har set lyset og forhandler de danske lamper.

Color match-lamper er ofte tunge, bliver varme og æder batteri på ingen tid. Sådan var virkeligheden indtil for ganske nylig. Scangrip fra Svendborg har nemlig lanceret anden generation af sine dagslyslamper med LED-lyskilder.

- Den nye serie af lamper kan køre to farvetemperaturer på dels 6500 kelvin og 4500 kelvin. Dermed lever den op til de color matching-kriterier, som for eksempel R-M har, fortæller, direktør i Scangrip, Anders Borring.

Ægte dagslys

Scangrip designer og producerer lamper til mange formål og flere industrier. Også autolak.

- Vi var i kontakt med BASF Coatings under udviklingen af anden generation af lamper og fandt ud af, at det er vigtigt for autolakerere, at color matching foregår ved 6500 kelvin farvetemperatur, siger Anders Borring, direktør i Scangrip.

6500 kelvin er det man kalder ægte dagslys, og det har tidligere været umuligt at opnå med LED, og svært med andre lyskilder. Men nu er teknologien moden, og det har Scangrip reageret hurtigt på.

Ved at kunne skifte mellem to farvetemperaturer er det nemmere at finde fejl i lakken. Den varme tone er også bedre til at inspicere lyse overflader, mens den koldere 6500 kelvin er bedre til at inspicere mørke overflader samt til at sammenligne et farvekort med bilens lak. Noget der er ekstremt vigtigt, når den rigtige farvetone skal vælges.

Lamper i alle størrelser

Dagslyslamperne fra Scangrip fås i mange udformninger. Størst er Multimatch 2, der med et lysudbytte på op til 2500 lumen er perfekt til at inspicere større områder. Lampen kan justeres i fem trin, og i to forskellige temperaturer. Den er i aluminium med gummikanter, og er støv- og vandtæt (IP67). Multimatch 2 kan monteres på en trefod eller på passende holder.

I-Match 2 er en pandelampe, der kan lyse i både 4500 kelvin og 6500 kelvin. Den kan lyse i 2,5 til 5 timer. Det specielle ved lampen er spredningen af lyset, der oplyser en større cirkel end en traditionel pandelampe – det giver mere råderum for brugeren.

Sunmatch 2 er den perfekte lampe til color match. Lille nok til at holde komfortabelt i én hånd, når der er farvekort i den anden. Sidst og mindst er Matchpen, der er en lille pen til forskellige arbejdsopgaver.

Opfylder krav til colormatch

R-M har valgt at tage de danskudviklede lamper ind i sortimentet.

- Vi kan se, at der er et behov for lamper, der dels har den rigtige farvetemperatur og dels har den fleksibilitet, som LED lamper giver. De bliver ikke særligt varme, og de kan køre længe på batteri. Og med muligheden for at køre med 6500 kelvin opfylder lamperne vores krav til color match, fortæller Johnny Petersen, National Head Trainer BASF Coatings.

Indtil udgangen af oktober sælger R-M color match-kuffert med en Sunmatch 2, en Multimatch, en I-Match og en I-matchpen til 2.995 kr. plus moms.

 

Klik på den vedhæftede fil for at downloade bestillingssedlen.